Nyt Farum? Kan blive en katastrofe for Randers
Nordic Waste kan ende som en økonomisk katastrofe for Randers Kommune, siger ekspert.
OBS: Denne artikel er oprindelig bragt 1. februar.
Sent onsdag aften sendte Miljøstyrelsen en økonomisk bombe til Randers Kommune ud i en pressemeddelelse til landets medier.
Det betyder, at kommunen igen har ansvaret for at undgå, at jordskredet fra Nordic Waste udløser en miljøkatastrofe af historiske dimensioner. Samtidig er det den kronjyske kommune, der skal betale de millionregninger, der hver dag bliver større og større.
Den udmelding kan få katastrofale følger for Randers Kommune, siger kommunalforsker Roger Buch.
- Hvis det koster to millioner kroner om dagen, så er det ikke noget, en kommune kan klare ret længe. Det er jo ikke noget, man på nogen måde har budgetteret med, siger han til TV2 Østjylland.
Tidligere har COWI anslået, at arbejdet med at holde jordskredet i skak og oprydningsarbejdet bagefter kan koste op mod 2,2 milliarder kroner.
Indtil nu har Randers Kommune betalt omkring 100 millioner kroner, som de skal forsøge at få tilbage igennem konkursboet fra Nordic Waste.
'En umulig opgave'
Derudover har finansudvalget i folketinget afsat 205 millioner kroner, men når de penge er brugt, er det Randers Kommune, der skal betale for maskiner og mandskab, der har arbejdet på stedet siden 19. december.
- Man kan ikke tage livet af en kommune, men økonomisk set vil det være en nærmest umulig opgave, siger Roger Buch.
Borgmester Torben Hansen har tidligere torsdag kommenteret på, at ansvaret for arbejdet ved Nordic Waste er tilbage hos Randers Kommune.
- Da der ikke kunne opnås sikkerhed i konkursboet efter Nordic Waste, så går myndighedsansvaret tilbage til Randers Kommune efter Miljøbeskyttelsesloven. Randers Kommune vil fortsætte indsatsen, og vi får samtidig et økonomisk bidrag til at fortsætte akutfasen. Jeg vil nu drøfte de kommende handlinger med byrådet, siger Torben Hansen (S), borgmester i Randers Kommune, i en skriftlig kommentar til TV2 Østjylland.
Han forholder sig dog ikke til, hvordan kommunen vil betale de mange regninger, der nu vil blive faktureret til Randers Kommune.
Roger Buch fortæller, at sagen kun kan sammenlignes med én anden sag i Danmarkshistorien; Farum-sagen.
- Staten har før stået med en kommune, der har stået med en kæmpe økonomisk møllesten om halsen, og så sagde man; I betaler en del af det, og så hjælper vi.
Arven fra Brixtofte
Dengang endte kommunen med en kæmperegning efter Peter Brixtoftes borgmesterperiode, og det kan stadig mærkes i Farum, selvom kommunen er blevet lagt sammen, og i dag hører under Furesø.
Frem til 2040 betaler Furesø Kommune og dermed skatteborgerne i kommunen 124 millioner kroner om året i afdrag og renter på til den danske stat efter Brixtofte-skandalen.
Roger Buch siger, at det vil være gætværk at spå om, hvor den endelige regning for Nordic Waste ender. I sidste ende er det et flertal i Folketinget, der afgør, om de vil betale hele eller dele af regningen.
Men havner den hos Randers Kommune, vil det få store konsekvenser.
- Det er en meget alvorlig situation, man står i, hvis man ikke bliver reddet af Folketinget. Hvis man skal bruge hundredvis af millioner på det her, så er der jo andet, man ikke kan bruge de millioner på, siger Roger Buch.
Kan ikke låne pengene
En særlig udfordring for Randers Kommune er, at der er tale om udgifter til drift.
Og det må en kommune ikke låne penge til, derfor skal midlerne til at betale de store regninger med som udgangspunkt findes i kommunekassen.
Kommunen kan søge om tilladelse til at låne pengene på det almindelige lånemarked med en statsgaranti i ryggen, men ligesom når vi andre låner penge, skal de betales tilbage.
- Det vil være en katastrofe, hvis man er nødt til det. Man snakker om beløb i kommunernes budget på få hundrede tusinde kroner, så flere hundrede millioner kroner er jo astronomiske tal i kommunaløkonomi, hvis man pludselig står med den regning, siger Roger Buch.
Farum Kommune lånte i sin tid 750 millioner kroner af staten, som blev afviklet fra 2007 til 2013 via højere skatter og grundskyld til borgerne.
Håber på hjælp
Rosa Lykke Yde sidder i økonomiudvalget i Randers Kommune. Hun er alvorligt bekymret efter Miljøstyrelsens udmelding onsdag aften.
- Det her er forrykt og potentielt en katastrofe for os. Tænk sig, at den store opgave med at drifte oprydningsarbejdet og den enorme, økonomiske belastning og usikkerhed, der følger med, nu ligger hos Randers Kommune, der i forvejen ikke har meget at rykke rundt med rent økonomisk.
- Jeg er oprigtigt bekymret for, at det her kommer til at kunne mærkes ude i børneværelserne og på plejehjemmene, for vi har simpelthen ikke så mange penge. Vi er sårbare på det område. Lad os håbe, at staten kan lave én af sine efterhånden mange hjælpepakker og sende nogle penge herover, når nu situationen er så ekstrem, siger Rosa Lykke Yde.